Det er vigtigt for U/NORD at være en Verdensmålsskole

At være en Verdensmålsskole påvirker den måde U/NORD underviser og arbejder på. Vi har fokus på en helhedsorienteret måde at styrke den bæredygtige udvikling og os alle sammen som globale medborgere. Det skal kunne ses og mærkes i vores undervisning det skal repræsenteres i alle afkroge af vores matrikler og praksis.
Unge planter træer på U/NORD i Frederikssund

Unge planter klimaskov med 800 træer ved U/NORDs skoler i Frederikssund

Det har høj prioritet for U/NORD at uddanne både vores elever og os selv som medarbejdere i handlekompetencer til at tage det bæredygtige valg.  ”A Whole School Approach” er en helhedsorienteret måde at styrke den bæredygtige udvikling og globalt medborgerskab. Derfor ønsker U/NORD at løfte sit ansvar og arbejde aktivt med kvalitetsuddannelse. Vi vil sikre, at alle på U/NORD tilegner sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme den bæredygtige udvikling i fremtiden.

U/NORD blev en verdensmålsskole d. 1. august 2021. Vi er hermed en del af UNESCOs internationale skolenetværk "Associated Schools Projects". Her arbejder vi sammen med 12.500 andre uddannelsesinstitutioner i 185 forskellige lande.

Årsplan U/NORD  Verdensmålsrådet

Vi er særlig stolte af det engagement og de initiativer, som kommer fra vores verdensmålselever og elevinddragelse. I vores indtil videre to verdensmålsrapporter, kan du læse mere om de konkrete initiativer - og de er mange.

Vi har blik for rengøring, forbrug, kommunikation, kemikalier, indeklima, biodiversitet, social bæredygtighed, lærere-, elever- og ansattes trivsel og ikke mindst lige viden og muligheder for at kunne leve et bæredygtigt liv. På U/NORD arbejder vi med den hele skole.

U/NORDS verdensmålsfokus 2023

Anno 2023 har U/NORD valgt et fokus på tre specifikke verdensmål: 4) Kvalitetsuddannelse, 10) Mindre Ulighed og 12) Ansvarligt forbrug og produktion. De repræsenterer overordnet vores liv, vores samfund og vores planet. Det betyder ikke, at man ikke må indfri de resterende verdensmål, men blot at der er et fælles, konkret udgangspunkt.  De 17 Verdensmål er beskrevet holistisk afhængigt af hinanden. Løfter man ét, løftes de andre også. Derfor er det godt disponeret at udvælge nogle verdensmål, der har en direkte reference til, hvad ens virksomhed kan, vil og står for.

Mærkedage

På stående fod arbejder U/NORDS verdensmålsråd for at udvælge konkrete, tværfaglige mærkedage, i overensstemmelse med FN’s mærkedage, -uger og -år.  Dette er i forbindelse med udvælgelsen af verdensmålsfokus for at gøre arbejdet med verdensmål så håndgribeligt og målbart som muligt. Vi vil gerne have både undervisere, ansatte og elever oplever succes med den bæredygtige omstilling.

Fra 2022-2026 er der derudover inspireret til fokus på udviklingen af nye netværksaktiviteter. Blandt andet beskriver en ny rapport, om ASP-netværkets kommende strategi, et hierarki af delmål, hvoraf forandringsteori er indtænkt for udførelsen. Udvalgte bemærkninger som U/NORD blandt andet arbejder ud fra lyder således:

  • Ny inspiration
  • Bæredygtig vidensdeling
  • Unges engagement og aktive deltagelse på de enkelte skoler
  • Bæredygtige initiativer og arrangementer
  • Best-practice-eksempler (tværfagligt- og institutionelt)
  • Inspirere til at inddrage lokale problemstillinger i forhold til bæredygtighed og UNESCOs værdier

Herunder kan du se de seneste rapporter om vores initiativer og aktiviteter for at sikre at værdierne bag verdensmålene bliver en konkret del af den måde vi tænker og agerer på, både som arbejdsplads og som uddannelsesorganisation.

U/NORD Verdensmåls Årsrapport 2022-2023.pdf
Læs om U/NORDs initiativer som Verdernsmålsskole i 2022 og 2023: Om kurser i biodiversitet i byerne, om elevinddragelse, om kurser som "Grøn AMU - omstilling af virksomhederne", om vores klimaudvalg og vores elever på de sociale medier.
U/NORD Verdensmåls Årsrapport 2021-2022.pdf
Læs her om U/NORDs første initiativer som Verdensmålsskole og hvordan arbejdet har bredt sig i organisationen. Rapporten er på engelsk: UNESCO Sustainable Development Goals 2021-2022