Købmand af Horserød Sigurd Johannes Andersens legat til understøttelse af unge handelsstuderende

U/NORD administrerer Købmand af Horserød Sigurd Johannes Andersens legat til understøttelse af unge handelsstuderende. Herunder kan du læse, om du kan komme i betragtning til legatet, og hvordan du ansøger om tildeling af en legatportion.

Legatet uddeles, såfremt der er kvalificerede ansøgere, årligt i portioner af minimum 5.000 kr. på legatstifter Sigurd Johannes Andersens fødselsdag den 17. august.

Du kan komme i betragtning til legatet, hvis du opfylder følgende punkter:

  • Du har bestået en merkantil erhvervsuddannelse fra Helsingør Handelsskole eller Hillerød Handelsskole eller bestået en højere handelseksamen (HHX) fra Helsingør Handelsgymnasium eller Hillerød Handelsgymnasium, og samtidig har søgt yderligere uddannelse inden for handelsområdet, f.eks. ved en handelshøjskole eller lignende i Danmark eller udlandet.
  • Du har under din merkantile erhvervsuddannelse eller højere handelseksamen dokumenteret sådanne evner, og har udvist en sådan flid, at det skønnes sandsynligt, at du vil gennemføre den søgte videreuddannelse eller lignende.

Derudover har handelsuddannede personer med tilknytning til den del af Helsingør Kommune, der tidligere hørte under Tikøb Kommune, fortrinsret til legatet. Den tidligere Tikøb Kommune bestod af sognene Tikøb, Hornbæk og Hellebæk og omfattede bebyggelserne Apperup, Bistrup, Boderne, Bøtterup, Ellekilde, Espergærde, Gurre, Harreshøj, Havreholm, Hellebæk, Holmene, Hornbæk, Horneby, Jonstrup, Kvistgaard, Lille Esbønderup, Mørdrup, Nygaard, Nyrup, Plejelt, Reerstrup, Risby Huse, Rørtang, Saunte, Skibstrup, Skotterup, Snekkersten, Tibberup, Tikøb, Tikøb Skovhuse og Aalsgaard.

Ansøgning

Fra 1. marts 2024 til og med 31. maj 2024 vil følgende link til udfyldelse af ansøgningsskema være tilgængeligt:

Ansøg Sigurd Andersens legat

 

Kontakt
Aviaja Fisker, Receptionist
amsf@unord.dk