Om U/NORD

U/NORD er flagskibet for ungdomsuddannelser i Nordsjælland og Nordkøbenhavn. Vi favner de unge fra 10. klasse over gymnasier og erhvervsuddannelser til de unge voksne og voksne som vil i gang med en uddannelse. U/NORD har et stort succesfuldt kursuscenter, der bringer ambitiøse medarbejdere og ledige videre i deres karriere.

U/NORD er en uddannelsesinstitution med 670 medarbejdere og over 14.000 elever og kursister. Vi har en overordnet uddannelsesportefølje bestående af erhvervsrettet 10. klasse, de gymnasiale uddannelser HHX, HTX og STX, samt erhvervsuddannelserne EUD, EUX, EUV og EUS med fag indenfor både det tekniske område og business.

Vores værdier
  • Respekt - Vi respekterer hinanden, vores omgivelser og opgaven.
  • Faglig stolthed - Vi gør os umage og stræber efter at blive bedre.
  • Nysgerrighed - Vi er nysgerrige på viden, på hinanden og på vores omverden.

Derudover har U/NORD også et stort Kursuscenter, Læreplads- og skoleoplæringscenter og modtageklasser.

Vores uddannelser udbydes på syv adresser i Frederikssund, Helsingør, Hillerød og Lyngby.

 

UNESCO Verdensmålsskole

Uden en bæredygtig udvikling vil forudsætningerne for det gode liv i vores fælles fremtid forringes.

Derfor ønsker U/NORD at løfte sit ansvar og arbejde aktivt med kvalitetsuddannelse og sikre, at alle vores elever tilegner sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme den bæredygtige udvikling i fremtiden.

U/NORDs Årsrapport

Bestyrelsen behandler hvert år på sit møde i 1. kvartal U/NORDs årsrapport for det foregående regnskabsår. Årsrapporten indeholder overordnet set U/NORDs økonomiske og faglige resultater for det pågældende år. Den 30. marts 2023 godkendte bestyrelsen årsrapporten for 2022, som kan læses herunder.

 

 

 

Lokale undervisningsplaner

Du kan her til højre se vores LUP - Lokal undervisningsplan - for alle U/NORDs erhvervsuddannelser.

 

Mere om U/NORD

  • Her kan du læse om U/NORDs bestyrelse, som har det overordnede ansvar for U/NORD, herunder vedtægt, medlemmer af bestyrelsen, bestyrelsens forretningsorden samt dagsordener for og referater af bestyrelsens møder. Derudover kan du læse den senest bestyrelsesgodkendte årsrapport for U/NORD.

  • Den daglige drift og ledelse af U/NORD varetages af direktionen i samarbejde med den øvrige ledelse. Her på denne side kan du se U/NORDs overordnede organisering og ledelsesoversigt.

  • Her kan du læse om organiseringen af elevråd på U/NORD og de elevrådsansvarlige.

  • Her finder du information om U/NORDs strategi, herunder mission, vision og værdier.

  • Her kan du læse om U/NORDs overordnede kvalitetssystem, selvevaluerings- og opfølgningsplaner samt det pædagogiske og didaktiske grundlag. Derudover kan du finde elevtrivsels- og virksomhedstilfredsheds-undersøgelser, undervisningsmiljøvurdering og en række nøgletal, der gør det muligt at vurdere kvaliteten af U/NORDs ungdomsuddannelser.

  • På denne side kan du se ordensregler, elev- og eksamenshåndbøger samt diverse gældende politikker for U/NORDs skoler. Du kan også læse U/NORDs antimobbestrategi.

  • Her kan du få et overblik over ferier og fridage på U/NORDs uddannelser.

  • På denne side kan du se U/NORDs nuværende aftaler om udlagt undervisning og samarbejdsaftaler med andre skoler og aktører.

  • U/NORD administrerer Købmand af Horserød Sigurd Johannes Andersens legat til understøttelse af unge handelsstuderende. Herunder kan du læse, om du kan komme i betragtning til legatet, og hvordan du ansøger om tildeling af en legatportion.

  • U/NORD har et nært samarbejde med virksomhederne i vores område. Måske er du allerede en af vores mange samarbejdspartnere. Måske går du og tænker på at få en lærling eller elev. Her har vi samlet nogle væsentlige informationer, du kan få brug for.

  • Erhvervsuddannelse for Voksne (EUV) ruster borgeren til udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked. EUV giver mulighed for bedre løn og mindre nedslidning, samt mere stabile ansættelsesforhold. Her på siden finder du information målrettet til dig, der arbejder i et jobcenter eller hos en a-kasse.

  • Få en vurdering af dine kompetencer, og få mulighed for at forkorte din uddannelse.

  • På U/NORD står vi altid gerne til rådighed for pressen.

  • Her du finder du information om, hvordan du kommer i kontakt med os.

  • Søg job hos U/NORD