Det sociale liv på skolen

Mærk livet på Helsingør Tekniske Skole

Drømmer du om en hverdag, hvor du får venner for livet, fede fester og hvor lærerne er der for at hjælpe dig til at blive bedre? Så skal du tage en uddannelse på Helsingør Tekniske Skole U/NORD.
Elever fra Helsingør Tekniske Skole arbejder i værkstedet

Fester og caféarrangementer

I Helsingør holder vi sjove og kreative fester. Vi har et festudvalg, der står for at arrangere de fede fester og gamer-arrangementer. Så hvis du har en, eventplanlægger eller gamer gemt i dig, er du mere end velkommen til at melde dig ind.

Fest på U/NORD Helsingør

Idrætsdag

Vi elsker sport her på skolen. Derfor er der også masser team-spirit og godt humør til den årlige idrætsdag. Her bliver du udfordret i alt lige fra sækkeløb og dart til rundbold og bordtennis. Så du kan godt forvente en dag med masser sjov og motion.

Morgensamling skaber fællesskab

En gang om måneden holder vi morgensamling i kantinen for alle elever på HHX, HTX, EUX og EUD. Nogle elever har måske planlagt et sjovt indslag til morgensamlingen og rektor fortæller lidt om, hvad der kommer til at ske på skolen det næste stykke tid.

Giv din stemme i elevrådet

Som en del af elevrådet har du mulighed for at være elevernes stemme, når der skal tages vigtige beslutninger på skolen. Du får også lov til at komme med idéer til arrangementer og aktiviteter på skolen. Hvordan skal indretningen være på skolen? Det har elevrådet fx haft indflydelse på.

Bliv tutor for nye elever

Vil du gerne tage godt imod de nye elever og sørge for de får den bedste start på U/NORD? Så har du mulighed for at blive tutor. Du kommer til at være med til at afholde arrangementer, udflugter og skabe et godt socialt samvær for de nye elever.

Elev og underviser bygger en båd på Helsingør Tekniske Skole

Bliv elevambassadør og vær skolens ansigt udadtil

Som elevambassadør tager du imod elever, der kommer på besøg for at lære skolen at kende. Du har også særlige opgaver til vores orienteringsaftener på forskellige folkeskoler. Vi klæder dig på med den nødvendige oplæring, så du føler dig tryg, når du skal ud og repræsentere skolen.

Lyder det som noget for dig?

Så kom og bliv en del af et socialt og hyggeligt studiemiljø i Helsingør.

Læs mere om vores erhvervsuddannelser