Det sociale liv på skolen

Mærk livet på Hillerød Handelsskole

Drømmer du om en hverdag, hvor du får venner for livet, fede fester og hvor lærerne er der for at hjælpe dig til at blive bedre? Så skal du overveje at starte på Hillerød Handelsskole.

Elever fra Hillerød Handelsskole taler sammen på biblioteket.
Anders fra EUX Business drømmer om at arbejde som elev i en tøjbutik

Anders, EUX Business-elev, fortæller:

”Man føler sig hurtigt velkommen her. Folk er fra hele Nordsjælland og du kommer hurtigt til at snakke med nye mennesker til festerne. Jeg har fx en masse gode venner fra HHX og er medlem af festudvalget, hvor vi mødes og planlægger de kommende fester. Jeg læser på detail-linjen og glæder mig til jeg skal være elev hos tøjbutikken Quint efter sommerferien.”

 

Fester og caféarrangementer

Hillerød Handelsskole er kendt for sjove og kreative fester. Du kan bl.a. opleve Fed Fredagsfest, halloween og julecafé. Derudover har vi særlige introarrangementer for nye elever med gøgl, glade mennesker, popcorn, slush-ice, hoppedyr og ryste-sammen-aktiviteter.  

Vi har både et festudvalg og et caféudvalg, der står for at arrangere de fede fester og arrangementer. Så hvis du har en eventplanlægger gemt i dig, er du mere end velkommen til at melde dig ind.

Introdag på Hillerød Handelsskole

UNG CUP: Turnering mod andre skoler  

Vi deltager i Ung Cup to gange om året med andre erhvervsskoler, gymnasier og produktionsskoler. I efteråret dyster vi mod hinanden i fodbold og rundbold. Om vinteren er der indendørs skoleturneringer, hvor vi giver bolden op til motionsfloorball og høvdingebold. Der er god stemning, høj musik og kampråb

Victoria fra EUX Business på Hillerød Handelsskole drømmer om at arbejde med kommunikation og sociale medier

Victoria, EUX Business-elev, fortæller 

"Vi er en sammensmeltet gruppe i klassen, hvor vi ofte tager hjem til Anders fra klassen og spiller billiard og fester i weekenden. Nogle gange har vi frimodul, så tager jeg med pigerne ned til Espresso House i Slotsarkaderne. Det er ret hyggeligt! Derudover er jeg elevambassadør, hvor jeg får lov at fortælle om EUX til folkeskoleelever på orienteringsaftener eller til brobygning.  Min drøm er at arbejde med kommunikation og sociale medier, derfor glæder jeg mig til, at jeg skal være SoMe kontorelev hos Bilhuset Elmer til efteråret."

Giv din stemme i elevrådet

To handelsskoleelever sidder og smiler til kameraet

Som en del af elevrådet har du mulighed for at være elevernes stemme, når der skal tages vigtige beslutninger på skolen. Du får også lov til at komme med idéer til arrangementer og aktiviteter på skolen. Måske du har idéer til indretning af studiemiljøer eller til den næste klimadag? Få dine idéer og forslag igennem i elevrådet.

Bliv tutor

Vil du gerne tage godt imod nye elever og sørge for de får den bedste start på gymnasielivet? Så har du mulighed for at blive tutor. Du kommer til at være med til at afholde arrangementer, udflugter og skabe et godt socialt samvær for de nye elever.

Bliv elevambassadør og vær U/NORDs ansigt udadtil

Som elevambassadør tager du imod elever, der kommer på besøg for at lære skolen at kende. Du har også særlige opgaver til vores orienteringsaftener på forskellige folkeskoler. Vi klæder dig på med den nødvendige oplæring, så du føler dig tryg, når du skal ud og repræsentere skolen.

Lyder det som noget for dig?

Så kom og bliv en del af et socialt og hyggeligt studiemiljø i Hillerød.

Læs mere om vores uddannelser